OECD: En nordeuropæisk megaregion kan skabe vækst i kølvandet af covid-19

Jun 11, 2021 | DK, STRING-OECD

Flere byer og regioner etablerer sig i stigende grad i såkaldte megaregioner. Det er der en god grund til. Megaregioner udgør en stærk ramme til at genoprette økonomien i kølvandet af COVID-19. Dette lægger OECD vægt på i et nyt policy-papir om den nordeuropæiske megaregion STRING.

Ifølge en netop offentliggjort rapport fra OECD, som blev lanceret på et digital arrangement i Malmö den 11. juni 2021, er vi nødt til at øge vores samarbejde på tværs af landegrænser og på tværs af politiske systemer, hvis vi skal lykkes med en bæredygtig genopretning af økonomien i kølvandet på COVID-19.

Dette blev understreget af flere top-politikere fra Norge, Tyskland, Sverige, og Danmark, herunder Sveriges statsminister Stefan Löfven og Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, ved STRING og OECDs lancering af rapporten.

Kritisk masse er nøglen til et grønt væksteventyr COVID-19 stopper ikke ved de nationale grænser og har om noget bevist, at regional og fælles handling er nødvendig for at bekæmpe pandemier. Ifølge OECD har megaregioner alle forudsætninger for at forbinde mennesker, byer og regioner på tværs af grænser og sikre den nødvendig kritiske masse, som er afgørende for den økonomiske genopretning efter corona-pandemien.

”Det handler om at samle en kritisk masse. At etablere sig som en megaregion medfører en forbunden og styrket økonomi, der er afgørende for at tiltrække arbejdskraft, investeringer og skabe vækst. Globale udfordringer som klimaforandringer og pandemier kræver en agil regeringsførelse, som kan transcendere traditionelle syn på samhandel og geografi, hvilket gør planlægning på et megaregionalt niveau stigende nødvendigt,” siger Vice-Generalsekretæren for OECD, Ulrik Vestergaard.

OECD har identificeret STRING regionen, som dækker området mellem Hamborg og Oslo, som en megaregion med særligt stærke kompetencer inden for grønne løsninger og gode muligheder for at blive en verdensførende megaregion som lever af at udvikle, anvende og eksportere grønne løsninger. STRING regionen består af 13 byer og regioner i Nordeuropa, hvor de samarbejder om at accelerere implementering af den grønne omstilling. Dette er cementeret i deres fælles politiske vision, som omhandler at styrke relationerne på tværs af nationale, regionale og lokale grænser for at skabe den mest forbundne og grønneste megaregion i verden.

Ifølge den netop offentliggjorte OECD rapport, har STRING regionen et stærkt potentiale til at blive en verdensførende megaregion, der er internationalt anerkendt som en Green Hub; altså et naturligt sted at investere, teste, arbejde og bo i, hvis du arbejder inden for den grønne sektor. Eller med andre ord, et grønt modsvar på Silicon Valley. Men en fælles profilering kommer ikke af sig selv:

”Regeringerne bliver nødt til at tænke stort og samarbejde på tværs af grænser og systemer. Ved at bygge på vores eksisterende grønne kompetencer, høje niveau af innovation og livskvalitet foreslår OECD, at STRING anvender konstruktionen af Femernbælt-forbindelsen som en løftestang for udvikling og øget sammenhængskraft i hele Nordeuropa. Kort sagt – alene er vi for små til at gøre en forskel på det internationale marked. Men med fire lande der sammen trækker i en fælles retning, har vi en international gennemslagskraft” siger Thomas Becker, administrerende direktør i STRING.

Og ifølge OECDs nye policy paper så haster det. At gribe det politiske momentum i det kommende årti, heriblandt den offentlige finansiering der afsættes til den økonomiske genopretning i kølvandet på COVID-19, vil blive afgørende for at opnå STRINGs grønne vision og skabe en fremtidssikret økonomisk model.

STRINGs 13 medlemsbyer- og regioner arbejder nu på at implementere OECD-anbefalingerne. Konkret er STRING-samarbejdet i gang med at etablere en brintkorridor for godstransporten, styrke fælles planlægning af den grænseoverskridende transport, skalere eksisterende grønne virksomheder, etablere grøn infrastruktur, markedsføre nye, grønne teknologier og samle de fire nationale regeringer for at styrke den samlede nordeuropæiske markedsføring ved at udvikle et fælles brand.

”Men for at etablere en Nordeuropæisk grøn megaregion, der kan sikre en grønnere og bedre fremtid, så behøver vi bred støtte og implementering af anbefalingerne på et lokalt, regionalt og nationalt niveau. Megaregioner er en drivkraft for den globale økonomi og en fælles økonomisk vækst og velstand på tværs af megaregionen er også afgørende for staterne som helhed ” siger Thomas Becker, administrerende direktør for STRING.

Om STRING:

STRING er et geografisk område og en politisk medlemsorganisation i Nordeuropa. Vi forbinder 13 byer og regioner for at skabe grøn vækst, accelerere implementering af den grønne omstilling og skabe en høj livskvalitet for vores 14 millioner borgere. Vores fælles vision, som fremgår af vores 2030 Strategi, er at skabe en verdensførende megaregion. For at opnå dette vil vi sammen markedsføre Nordeuropa som en Green Hub, der lever af at producere, anvende og eksportere grønne løsninger og som er verdensførende i grøn omstilling af transportsektoren.

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål vedrørende pressemeddelelsen eller har brug for fotomateriale eller interview, så kontakt vores Communications Officer, Sunniva Ottersen Bærug. Telefon +45 25 87 01 08 eller e-mail sunb@stringnetwork.org

Hvis du har spørsmål om OECD-STRING-samarbeidet, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør for STRING, Thomas Becker, på mail thbec@stringnetwork.org eller på telefon: +45 2961 7010.

Hvis du har spørsmål til OECD-rapporten, er du velkommen til at kontakte Soo-Jii Kim, Head of Urban Policies and Reviews i OECD på mail: Soo-Jin.KIM@oecd.org. Bemærk at henvendelsen skal være på engelsk.

Læs hele rapporten her: OECD iLibrary | Building the STRING megaregion as a green hub in the wake of COVID-19 (oecd-ilibrary.org)

Share with

Latest Posts

State of the Megaregion Day 2024

State of the Megaregion Day 2024

Driving the green transition through transregional connectivity and collaboration 10 June 2024 - Berlin, GermanyThe State of the Megaregion Day is a political cornerstone event aimed at highlighting the effective mechanisms driving an efficient energy transition and...

read more